The Body Portal 

En initiering ind i dit kropslige lederskab

ET SOMATISK KVINDEFORLØB

The Body Portal er et somatisk kvindeforløb for dig, der længes efter at leve tættere på dig selv - og lade kroppen blive din vej til en dybere forbindelse med din intuition, din sansning og det, der er sandt for dig.

Her handler det ikke om at blive en anden. Men om at komme tættere på den, du allerede er.

Under tankerne. Under historien. Under det, du har lært at holde sammen på.

Gennem kroppen åbner vi for en mere sanselig måde at være i verden på – med større nærvær, selvledelse og tillid til det, du mærker indefra.

Til Kvinden, der...

  • har levet længe i hovedet og længes efter at vende hjem i kroppen

  • længes efter at mærke sig selv dybere - og lade kroppen bevæge det, der kalder på at blive sat fri

  • længes efter at genfinde sit indre kompas - og stole på det, hun allerede mærker

  • vil leve tættere på sine sanser og lade sin sensualitet være en naturlig del af måden at være i verden på

  • længes efter mere ro, nærvær og kontakt til sig selv og sit nervesystem

  • vil sænke tempoet, træde ud af rollerne og møde sig selv i kærligt og kraftfuldt kvindefællesskab

En invitation til at...

  • vende sig fra præstation mod sansning, modtagelse og væren

  • lade kroppen blive et sted, du lever fra – frem for noget, du forsøger at kontrollere

  • være med det, der bevæger sig i dig – uden strakt at skulle forstå, ændre eller fikse

  • give dit autentiske udtryk mere plads og lade det få form gennem kroppen

  • forankre en dybere kropslig selvledelse – og møde verden med større klarhed og integritet

  • opleve forbindelsen mellem krop, sind, hjerte og essens - som én levende helhed

Om forløbet

Din facilitator

Fenja er psykomotorisk terapeut - med dybe rødder i naturens visdom og det shamanistiske felt.

Jeg har altid oplevet, at naturen og kroppen talte et sprog, som ord aldrig helt kunne indfange.

Et subtilt sprog, der kan vise os vej til vores sjæls kald, vores intuition og den urkraft, der lever i os. Jeg har en dyb tillid til kroppens intelligens og menneskets naturlige evne til at finde vej, når vi lærer at lytte til det, der allerede lever i os.

Det er fundamentet for alt det, jeg holder rum for: en dyb tillid til kroppen og dens iboende visdom.

Med min brede palet af erfaringer og praksisser guider jeg dig nænsomt ned i kroppen – til et sted, hvor du trygt kan sænke tempoet, lande i nuet og give plads til det, der kalder på dig.

Et sted, hvor maskerne kan falde, og du kan genforbinde dig med din sande natur - den del af dig, der tør lytte indad, mærke efter og lade dig lede indefra og ud.

Er du nysgerrig - men er i tvivl om forløbet er noget for dig?

Jeg tilbyder en gratis, afklarende samtale - uden forpligtelse